Beskrivelse
Sibast No 9 blev designet af Helge Sibast i 1953 – samme år som han skabte flere af sine mest ikoniske møbler, herunder Sibast No 7 og No 8. Stolen er et elegant eksempel på Helge Sibasts karakteristiske formsprog, hvor funktion, lethed og raffinerede detaljer går hånd i hånd.
Det svævende sæde og de let indadgående forben giver stolen et slankt og dynamisk udtryk set forfra. Fra siden træder den omvendte Y-formede konstruktion tydeligt frem og fremhæver det elegante, omsluttende ryglæn, som giver Sibast No 9 sin særlige identitet.
Efter mere end fem årtier ude af produktion er Sibast No 9 blevet relanceret som en del af Sibast Furnitures kollektion. Designet står som et tydeligt eksempel på Helge Sibasts kompromisløse tilgang til møbelkunst, hvor proportioner, håndværk og komfort blev finjusteret ned til mindste detalje.
Resultatet er en let og tidløs spisebordsstol med et underspillet, skulpturelt udtryk, der passer naturligt ind i både klassiske og moderne indretninger.
Sibast No 9 fremstilles med fokus på høj håndværksmæssig kvalitet og produceres i træ fra FSC®-certificerede skove og andre kontrollerede kilder.







